New Approaches to Innovation Policy: Some Norwegian Examples

The paper describes and assesses three Norwegian innovation policy tools. The tools cover three different models of strengthening firms' innovation capability, i.e. direct financial support, broker and advisory systems and technology or knowledge centres. The tools include some new elements in innovation policy design, and thus, some elements of good practice. Guidelines for good practice includes an interactive perspective on innovation support, a focus on innovation systems, context sensitivity and a regional focus, learning in the support system and receiver-oriented and proactive working methods.     

Nature now and then

Science Incarnate: Historical Embodiments of Natural Knowledge. Edited by Christopher Lawrence and Steven Shapin (Chicago, IL: University of Chicago Press, 1998) vii + 342 pp. $55.00 cloth, $15.25 paper.

Modern Environmentalism: An Introduction. By David Pepper (London: Routledge, 1996) viii +376 pp. £40 cloth, £13.99 paper.     

Lower Ordovician trilobites from the Septembersø formation,North-East Greenland

McCobb, L.M.E., Boyce, W.D., Knight, I. & Stouge, S., 2014. Lower Ordovician trilobites from the Septembersø formation, North-East Greenland. Alcheringa 38, 575–598. ISSN 0311-5518.

The informally named Septembersø formation is a 76 m thick succession of microbial and peritidal shelf carbonates deposited on the North-East Greenland shelf of Laurentia. The formation, assigned to the lower part of the Cape Weber Formation in all previous studies, lies disconformably upon the Skullrockian Antiklinalbugt Formation (revised) and conformably below the Tulean to Blackhillsian Cape Weber Formation (revised) in the Fimbulfjeld Group. With the exception of Randaynia, the modest trilobite fauna recovered from the Septembersø formation consists exclusively of bathyurids, and all represent new species. Both Chapmanopyge knudseni sp. nov. and Punka adamsi sp. nov. are represented by sufficient material to merit specific names. The remaining taxa, belonging to Bolbocephalus, Peltabellia, Randaynia and Chapmanopyge are left in open nomenclature. The trilobite genera present suggest that the Septembersø formation is referable to the Tulean Stage of the Ibexian Series, latest Tremadocian/earliest Floian in Global Standard terms.

Lucy M. E. McCobb [lucy.mccobb@museumwales.ac.uk], Department of Natural Sciences, National Museum of Wales, Cathays Park, Cardiff CF10 3NP, UK; W. Douglas Boyce [dougboyce@gov.nl.ca] and Ian Knight [ianknight@gov.nl.ca], Geological Survey, Newfoundland and Labrador Department of Natural Resources, PO Box 8700, St. John’s, NL, Canada A1B 4J6; Svend Stouge [svends@snm.ku.dk], Natural History Museum of Denmark (Geological Museum), Øster Voldgade 5–7, DK-1350 Copenhagen K, Denmark.     

Saeters in the Norse eastern settlement of østerbygden in southwest Greenland

Sammendrag

Artiklen indledes med en kort gennemgang af Østerbygdens udforskning (Tabel I). Frem til 1986 er der påvist 408 lokaliteter med een eller flere norrøne ruiner, hoved‐sagelig beliggende i relativt let tilgængeligt terræn fra 0–200 m.o.h.

I 1974 påbegyndtes et nordisk arkæologisk projekt med henblik på en systematisk udforskning af Østerbygdens udvikling. Som projektområde valgtes Qodlortoqdalen i det indre af Tunugdliarfikfjorden. Undersøgelserne i årene 1974–79 resulterede i, at antallet af registrerede norrøne ruiner i projektområdet blev mere end en fordoblet; blandt andet blev der fundet en række nye lokaliteter i højlandet (op til 400 m.o.h.), der af forfatteren tolkes som sætre.

Med udgangspunkt i det norske materiale defineres tre typer sætre: Helsætre, mælkesætre og høsletsætre. De nyfundne lokaliteter forsøges sat i relation til disse sætertyper (Tabel II).

Ved en nyvurdering af tilgængeligt arkivmateriale udskilles yderligere 44 lokaliteter i Østerbygden som sandsynlige sætre, hvor helsætrene hovedsagelig findes i de tættest bebyggede områder omkring Tunugdliark‐fik‐ og Igalikqfforden, mælkesætre i knap så tæt bebyggede områder, medens høsletsætre ikke uventet navnlig findes i de marginale områder.

Et væsentligt problem i forbindelse med denne nytolkning er imidlertid, at der mangler arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser af de behandlede lokaliteter. Tolkningen som sætre bygger således udelukkende på en vurdering af de enkelte lokaliteters beliggenhed i terrænet, udformning og ressourcemuligheder.

Fremtidige undersøgelser må afklare problemerne omkring datering og de enkelte ruiners funktion.