The anatomy of a millennarian movement

Sammendrag

Artikkelen tar for seg utbredelsen og rekrutteringen til den samiske oppstanden i Guovdageaidnu i 1852. Det er i de organisatoriske forutsetninger som reindriftssamfunnet bygger på, at vi finner forklaringen på hvem som deltok i oppstanden. Siida‐samfunnets bilaterale rekrutteringspraksis muliggjorde en rask og geografisk omfattende oppslutning rundt en visjon om å fjerne de lokale norske myndigheter til fordel for et samisk religiøst lederskap. Kildene viser at alle de halvt hundre deltagerne var i slekt med hverandre gjennom inngifte og søskenrelasjoner.     

Comments on the Guovdageaidnu seminar

Sammendrag

Forfatteren var selv en av deltakerne på NAVF's forskningsseminar i Kautokeino om minoritetsforskning sett fra humanistisk og samfunnsvitenskapelig side. I denne artikkelen gjør han rede for målsettinga med seminaret, som var en del av Forskningsrådets program for samisk og kvensk språk, historie og kultur. Han tar her saerlig for seg de grunnlagsproblem og forskningsetiske problem som generelt reiser seg i forskning som gjelder minoritets‐befolkninger, og setter seminaret i sammenheng med en pågående debatt ført av filosofer og sosialantropologer. Avslutningsvis gir forfatteren også en kortfattet vurdering av innleggene på seminaret sett i et slikt forskningsperspektiv. Hans eget innlegg på seminaret stod trykt i Acta Borealia nr. 1 1984.     

Land use and resource exploitation in the Norse western settlement in Greenland

Undersøgelsen af areal‐ og ressourceudnyttelsen omkring udvalgte mindre, marginalt beliggende nordbogårde i Vesterbygdens centrale del fokuserer især på gårdsanlæggenes vegetationsressourcer med henblik på beregning af deres bæreevne og foderværdi.

På grundlag af biomasseberegninger synes en kronologisk og/eller social betinget bebyggelsesekspansion fra “gode” områder mod mere marginale områder at kunne påvises.

Analyser af forholdet mellem græs‐ og husarealer tyder på, at gårde med begrænset græsareal i nærheden kompenserer herfor enten ved at holde flere får eller geder (fremfor køer), som kræver mindre græs som foder og som oftere huses i fritliggende udhuse, eller ved at have større udhuskapacitet til oplagring af hø høstet længere borte fra gårdene.

En veldokumenter et gård bliver brugt som eksempel til beregning af vegeta‐tionspotentialets bæreevne, det faktiske dyreholds størrelse og husstandens størrelse.

Desuden bliver udnyttelsen af højlandet søgt belyst i forbindelse med betragtninger over forekomsten af anlæg og ressourcer relateret til sæterdrift og rensdyrjagt.     

Saeters in the Norse eastern settlement of østerbygden in southwest Greenland

Sammendrag

Artiklen indledes med en kort gennemgang af Østerbygdens udforskning (Tabel I). Frem til 1986 er der påvist 408 lokaliteter med een eller flere norrøne ruiner, hoved‐sagelig beliggende i relativt let tilgængeligt terræn fra 0–200 m.o.h.

I 1974 påbegyndtes et nordisk arkæologisk projekt med henblik på en systematisk udforskning af Østerbygdens udvikling. Som projektområde valgtes Qodlortoqdalen i det indre af Tunugdliarfikfjorden. Undersøgelserne i årene 1974–79 resulterede i, at antallet af registrerede norrøne ruiner i projektområdet blev mere end en fordoblet; blandt andet blev der fundet en række nye lokaliteter i højlandet (op til 400 m.o.h.), der af forfatteren tolkes som sætre.

Med udgangspunkt i det norske materiale defineres tre typer sætre: Helsætre, mælkesætre og høsletsætre. De nyfundne lokaliteter forsøges sat i relation til disse sætertyper (Tabel II).

Ved en nyvurdering af tilgængeligt arkivmateriale udskilles yderligere 44 lokaliteter i Østerbygden som sandsynlige sætre, hvor helsætrene hovedsagelig findes i de tættest bebyggede områder omkring Tunugdliark‐fik‐ og Igalikqfforden, mælkesætre i knap så tæt bebyggede områder, medens høsletsætre ikke uventet navnlig findes i de marginale områder.

Et væsentligt problem i forbindelse med denne nytolkning er imidlertid, at der mangler arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser af de behandlede lokaliteter. Tolkningen som sætre bygger således udelukkende på en vurdering af de enkelte lokaliteters beliggenhed i terrænet, udformning og ressourcemuligheder.

Fremtidige undersøgelser må afklare problemerne omkring datering og de enkelte ruiners funktion.     

The so‐called scandinavian cultural boundary in northern Sweden in viking times ‐ Ethnic or Socio‐Economic?

Sammanfattning

Den s k skandinaviska kulturgränsen i norra Sverige under vikingatid ‐ var den en etnisk eller socio‐ekonomisk gräns? En studie utifrån det arkeologiska materialet.

Till Ångermanlands kustland och Storsjöbygden i Jämtland i norr finns nordiska ortnamn som går tilbaka till järnåldern. Man talar här om “den skandinaviska kulturgränsen”. Men den har också av vissa forskare uppfattats som en statisk, etnisk sydgräns för den samiska kulturen.

Forskningen har länge dominerats av den norske etnografen Yngvar Nielsens “immigrationsteori” av år 1889, att samema först under nyare tid skulle ha vandrat söder ut från Nordtrøndelag i Norge och Lappland i Sverige. Den då gängse uppfattningen bland såväl norska som svenska arkeologer var istället den att samema var urbefolkningen i norra och mellersta Skandinavien.

Nya undersökningar stödjer detta. Forntida samiska gravar (och boplatser) finns i inlandet betydligt längre söderut, tydligast på Vivallen i nordvästra Härjedalen med hittils 21 skelettgravar under flat mark, från åtminstone 1000‐ og 1100‐talen. Andra gravar söder om kulturgränsen tolkade som samiska eller tillhöriga fångstkulturen är de s k insjögravarna, brandgravar från första årtusendet e Kr.

Vad innebar då den s k kulturgränsen under vikingatid? För att söka underlag för en hypotes härom har jag gått igenom tydligt skandinaviska eller östliga brons‐och silverföremål från 8‐, 9‐ och 1000‐(1100‐) talen, och deras fyndomständigheter, allt från Sverige norr om den tänkta gränsen.

Många av de aktuella föremålen härrör från gravar, som genomgående tycks vara samiska. Nära kontakter med såväl öst‐ som västskandinavisk kultur liksom finsk kan förklara att ett område utmärks av brandgravar under rosen, ett annat av brandgravar under hög, övergående till skelettgravar, medan ett tredje har givit skelettgravar under flat mark. Att större delen av området saknar kända gravar kan bero på inhemska, ej närmare kända gravseder.

De aktuella gravgåvorna är dräktprydnader. Sådana tycks i sig inte vara etniskt betingade. En annorlunda användning av utifrån införda ting, jämfört med bruket i deras tillverkningsländer, förefaller däremot att kunna nyttjas som en indikation på samisk etnisk tillhörighet. Inte heller gravformer och gravskick visar sig bundna till en etnisk grupp. Ett undantag tycks vara (sydda) näversvepningar som utmärkt samiska gravar. Gravlägena förefaller däremot att vara indikator på samisk tillhörighet; de antagna samiska gravarna ligger i regel på näs, öar och holmar.

Den s k skandinaviska kulturgränsen i norra Sverige tycks därmed under vikingatid vara en gräns åt norr för dels nordisk bygd, dels ett mera påtagligt inflytande från östra Skandinavien (Sverige) på den samiska befolkningen i fångstmarken. Den var alltså delvis en socio‐ekonomisk gräns och en gräns inom samisk område, inte en sydgräns för den samiska kulturen.     

Fra samisk ≪overhøyhet≫ til norsk i Tromsen len på 14/1500‐tallet

Det er ei kjent sak at samene i Nord‐Norge i ny ere tid har vært diskriminert og utsatt for assimilering, språklig og kulturelt. Det har også vært vanlig å tilbakeføre denne tilstand til meget eldre tider, som vikingtid og middelalder.

I denne artikkel forsøker forfatteren på basis av lokalt kildemateriale fra ca. 1600 å vise at sjøsamene i Nord‐Troms i sein‐middelalderen kanskje stod i ei meget friere stilling i forhold til sine norske naboer, enn vi vanligvis har tenkt oss.     

Dorset dwellings in West Greenland

Sammendrag

Etter at begrepet Assebaktegraver ble lansert og de første 26 utgravde graver ble publisert av forfatteren i 1979 (Simonsen 1979) er meget nytt materiale framkommet, både fra Norge, Sverige og Finland. Samtidig er det skapt usik‐kerhet, om dette i virkeligheten er graver eller ildsteder. Jeg har her oppsummert situasjonen i 1997. En del detaljer i anleggene er beskrevet og analysen. Konklusjonen er at anleggene sansynligvis er graver , men kan være utendørs ildsteder, og da formodentlig av rituell karakter. Saken kan ikke sikkert avgjøres, før det ved utgravninger framkommer et knoklemateriale som lar seg bestemme som enten fra dyr eller mennesker. Hvis det er graver, hvilket fortsatt er forfatterens oppfattelse, er de eksempler på den i tid og rom vidt utbredte skikk å bygge gravene som en slags kopier av de levendes boliger. Det er nemlig ikke tvil om at Assebaktegravene er etterlik‐ninger etter hus.     

Perspektiver for forskningen ved Nordisk Samisk Institutt

Nordisk Samisk Institutt (Sámi Instituhtta) i Kautokeino er den første samiske forskningsinstitusjon plassert til et sted med samisk majoritet. Instituttet startet sin virksomhet i 1974 med seks ansatte. I dag er 30 personer tilknyttet instituttet alt i alt. Forskningsinstitusjonen skal ivareta ulike interesser innen grunnforskning, utviklingsarbeid, administrasjon og praktisk veiledning i samisk hverdagssammenheng.     

The Niaquusat excavations reconsidered: A contribution to the discussion of the stratigraphy of the midden at the Norse Niaquusat farm

Sammendrag

Møddingen ved nordbogården ved Niaquusat i Ameralla fjord (FM 64V2‐III‐507) blev arkæologisk undersøgt under Inuit‐Nordbo Projektet 1976–77. Hensigten var at undersøge nordbogårdens økonomi. Niaqu‐usat‐undersøgelsen indtager en nøgleposition i grønlandsk norrøn arkæologi, da man her for første gang undersøgte en mødding systematisk og stratigrafisk.

I alt blev der i forbindelse med 1977‐undersøgelsen indsamlet 15.102 identificerbare dyreknogler, og dette materiale har siden dannet udgangspunkt i en diskussion om klimaforandringens indflydelse på de grønlandske nordbobygders økonomi i 1200–1300‐årene.

I artiklen diskuteres tolkningen af Niaquusat møddingens opbygning og indhold samt den absolutte datering af møddingsaflejringerne. Genstandsfund og C14‐dateringer indicerer, dels at møddingens opbygning ikke er foregået så regulært og tidsmæssigt kontinuerligt, som hidtid antaget, dels at man ikke kan se bort fra kronologisk opblandede aflejringer.     

Reviews

Troels Fink, Estruptidens politiske historic 1875–1894, I‐II (The Political History of the Estrup Era 1875–1894, vol. 1: The Struggle Between the Two Chambers 1875–85; vol. 2: The Period of Decree Legislation 1885–94) (Odense, 1986), 621 pp., ISBN 87 7492 581 4.

Poul Thestrup, Nærbutik og Næringslov‐omgåelse. En unders?gelse of brugsforeningerne og deres placering i innovationsprocessen i Danmark mellem 1850 og 1919 (The Consumer Co‐operatives in the Innovation Process in Denmark 1850–1919), Odense University Studies in History and Social Sciences, vol. 95 (Odense Universitetsforlag), 549 pp., ISBN 87 7492 595 4, DKK 240+moms.

Tuomo Polvinen, Valtakunta ja raijamaa. N. I. Bobrikov Suomen kenraalikuvemöörind 1898–1904 (The Empire and a Borderland. N. I. Bobrikov as Governor General of Finland 1898–1904) (Helsinki, 1984), 432 pp., ISBN 951 0 12660 8.

Danske Handelskompagnier 1616–1843. Oktrojer og interne Ledelsesregler (Charters and By‐Laws of Danish Trading Companies, 1616–1843), edited by Ole Feldbæk, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie (Copenhagen, 1986), 779 pp., ISBN 87 7500 159 4, DanKr 300.

Kalle Bäck, Harald Gustafsson, Jon Herstad, Jens Holmgaard, Markku Kuisma, Maud Molander, Illka Mäntylä, Øjstein Rian and Gustav Grunde Sætra. Skog och Brännvin. Studier i näringspolitiskt beslutsfattande i Norden på 1700‐talet (Wood and Spirits. Studies in Economic Policy‐Making in the Nordic Countries in the Eighteenth Century), Nordic Research Project on Central Power and Local Communities ‐ Decision‐making in the 1700s (Det nordiska forskningsprojektet Centralmakt och lokal‐samhalle ‐ beslutsprocess på 1700‐talet), publication 3 (Oslo University Press, 1984), ISBN 82 00 07053 0 (English summary).

Karl‐Gustaf Anderson, Inger Diibeck, Birgitta Ericsson, Gfsli Agust Gunnlaugsson, Per‐Arne Karlsson, Markku Kuisma, Anne‐Hilde Nagel, Oscar Nilula and Gustav Grunde Sa;tra, Industri og Bjergvarksdrift. Privilegering i Norden i det 18. arhundrede (Industry and Mining. Studies in the Granting of “Privilegia” to Industrial Enterprises in the Nordic Countries in the Eighteenth Century). Nordic Research Project on Central Power and Local Communities ‐ Decision‐making in the 1700s, publication 5 (Oslo University Press, 1985), ISBN 82 00 07694 6 (English summary).

Christian Wichmann Matthiesen, Danske Byers Vaekst (Urban Growth in Denmark). Det Kgl. Geografiske Selskab, Atlas over Denmark, Serie II, vol. 3 (C. A. Reitzels Forlag, K?benhavn, 1985), 142 pp., 245 Dkr. (English summary).

I?rn Pi?, Nye veje til Folkevisen (New Approaches to the Ballad) (Copenhagen, 1985), 344 pp., ISBN 87 00 93582 4 (English summary).     

New Books about the North

Jernsletten, Reymert, Storm and Aarseth (eds.): Festskrift til Ørnulv Vorren. Tromsø Museums Skrifter XV. Tromsø 1994. 399 pages.

Kvist, Roger (ed.).‐ Føredrag vid Nordiska Samehistoriska Symposiet i Lövånger 13–14 februari 1995. Forskningsrapporter från Historiska institutionen vid Umeå universitet 9‐ Umeå 1995.189 pages.

Bjørklund, Møller and Reymer (eds.):7fre Barents Region. In the series Way North, Tromsø Museum, The University of Tromsø. 1995. 80 pages.     

Comments on immigration in archaeological contexts

VESTNORDISK BYGGESKIKK GJENNOM TO TUSEN ÅR. Tradisjon og forandring fra romertid til det 19. århundre. (West Nordic building customs from the Roman Period to the 19^th century). Editors: Bj?rn Myhre, Bjarne Stoklund and Per Gjaerder. Arkeologisk museum i Stavanger—skrifter vol. 7. Stavanger 1982. 287 pages. 264 figures and 5 tables. Summaries in English.     

Reviews

Til kamp for friheden. Sociale opr?r i nordisk middlelalder (For freedom. Social unrest in medieval Scandinavia), edited by Anders, J?rgen Würtz S?rensen and Lars Tvede‐Jensen (Borgsmedjen, Ålborg, 1988), ISBN 87–89123–02–6.

Göran Dahlbäck, I medeltidens Stockholm (In Medieval Stockholm), Monografier utgivna av Stockholms stad 81 (Stockholms medeltidsmuseum Stockholm, 1988), 218 pp., ISBN 91–38–09712–5.

Ole Degn, Christian 4.s kansler. Christen Friis til Kragerup (1581–1639) som menneske og politiker (The chancellor of Christian IV. The life and political activity of Christen Friis‐Kragerup) (Viborg: Udgiverselskabet ved Landsarkivet for N?rrejylland, 1988), 260 pp., ISBN 87–89039–02–05, Dkr. 240.

Ditlev Tamm, Christian den Fjerdes kanslerd (The chancellors of Christian IV) (Copenhagen: Gad, 1988), 176 pp., ISBN 87–12–01692–6, Dkr. 188.

Steffen Heiberg, Christian 4. Monarken, mennesket og myten (Christian IV. The monarch, the man and the myth). (Copenhagen: Gyldendal, 1988), 476 pp., ISBN 87–01–30864–5, Dkr. 398. All richly illustrated.

Magnus Nyman, Press mot friheten. Opinionsbildning i de svenska tidningama och åsiktsbtytningar om minoriteter 1772–1786 (Acta Universitatis Upsaliensis, Studier i idé‐och lärdoms‐historia 3, 1988), Skr. 180.

Thomas Magnusson, Proletar i uniform. Studier kring den värvade armén, arbetsmarknadens kommersialisering och urbaniseringen i frihetstidens västsvenska samhålle (Proletarians in uniform. The professional army, the commercialization of the labour market and the urbanization of eighteenth‐century western Sweden) (Meddelanden från Historiska Institutionen i Göteborg 32, Göteborg, 1987), 208 pp., ISBN 91–7900–359–1.

Anders N?rgaard, Mission und Obrigkeit. Die Dånisch‐hallische Mission in Tranquebar 1706–1845 (Mission and authority. The Danish Halle Mission in Tranquebar 1706–1845). Missionswissenschaftliche Forschungen, vol. 22. Herausgegeben von der Deutscher Gesellschaft für Missionswissenschaft (Gütersloher Verlagshaus Gerd Mohn. Gütersloh, 1988), 312 pp., ISBN 3–579–00242–2.

Jonathan Wylie, The Faroe Islands. Interpretations of History (Kentucky University Press, 1987), 257 pp., ill., ISBN 0–8131–1578–7

Tor Egil F?rland, Vi sier intet. Norgei COCOM 1948–53 (No comments. Norway in COCOM. 1948–53) (Oslo, 1988), 390 pp., ISBN 82–530–1432–5.     

Reviews

Dansk socialhistorie 1‐7 (A social history of Denmark 1—7). København, (1979–82). ISBN 87–01–82331–0. Vol. 1: Jørgen Jensen, Oldtidens samfund. Tiden indtil år 800 (Prehistoric society, before 800 AD) 271 pp. Vol. 2: Niels Lund and Kai Hørby, Samfundet i vikingetid og middelalder 800–1500 (Society in the viking and middle ages 800–1500) 322 pp. Vol. 3: Ladewig Petersen, Fra standssamfund til rangssamfund 1500–1700 (From classes to ranks, 1500–1700). 447 pp. Vol. 4: Hans Chr. Johansen, En samfundsorganisation i opbrud 1700–1870 (A society on the move 1700–1780) 333 pp. Vol. 5: Vagn Dybdahl, Det nye samfund på vej 1871–1913 (The new society in the making 1871–1913) 310 pp. Vol. 6: Svend Aage Hansen and Ingrid Henriksen, Sociale brydninger 1914–39 (Social conflicts 1914–39) 424 pp. Vol. 7: Svend Aage Hansen and Ingrid Henriksen, Velfærdsstaten 1940–78 (The welfare state 1940–78) 399 pp. Register, ved Annegrete Dybdahl (Indices) 106 pp.

Fenger, Ole, Gammeldansk ret. Dansk rets historie i oldtid og middelalder (Old Danish law. The history of prehistoric and medieval Danish law). Århus, (1983). ISBN 87–583–0172–0. 156 pp.

Petersson, Birgit, Den farliga underklassen. Studier i fattigdom och brottslighet i 1800‐tale ts Sverige (The dangerous classes. Studies in poverty and crime in 19th century Sweden). Acta Universitatis Umensis. Umeå Studies in the Humanities 53. Umeå, (1983). ISBN 91–7174–133‐X. 306 pp. English summary.

Brändström, Anders, "De kärlekslösa mödrarna.” Spädbamsdödligheten i Sverige under 1800‐talet med särskild hänsyn till Nedertornea ("The loveless mothers.” Infant mortality in Sweden during the 19th century with special attention to the parish of Nedertorneå). Acta Universitatis Umensis. Umeå Studies in the Humanities 62. Umeå, (1984). ISBN 91–7174–162–3. ix+271 pp. English summary.

Hinkkanen‐Lievoncn, Merja‐Liisa, Britisk Trade and Enterprise in the Baltic States 1919–1925. Studia Historka, 14. Helsinki, (1984). ISBN 951–9254–54–4. 312 pp.

Kero, Reino, Neuvosto‐Karjalaa rakentamassa. Pohjois‐Amerikan suomalaiset tekniikan tuojina 1930‐luvun Neuuosto‐Karjalassa (Building Soviet Karelia. North American Finns as the introducers of new techniques to Soviet Karelia during the 1930's). Historiallisia tutkimuksia 122. (Helsinki, 1983). ISBN 951–92544–44–7. 231 pp. English summary.

Ekholm, Curt, Balt‐ och tyskutlämningen 1945–46. Omståndigheter kring interneringen i läger i Sverige och utlämningen till Sovjetunionen av f.d. tyska krigsdeltagare (The deportation of Baltic and German military internees in 1945–46. Circumstances concerning the internment in camps in Sweden and the deportation of former German soldiers to the Soviet Union).

Part 1. Ankomsten och interneringen (The arrival and the internment). Studia historica upsaliensia 136. (Uppsala, 1984). ISBN 91–554–1533–4. 220 pp. English summary.

Part 2. Utlämningen och efterspelet (The deportation and the sequel). Studia historica Upsaliensia 137. (Uppsala, 1984). ISBN 91–554–1534–2. 440 pp. English summary.     

The shaping of a market for technical know‐how in Latin America 1870–1930

Ingar Kaldahl, Arbeid og miljø ved Follafoss tresliperi og Ranheim papirfabrikk 1920–1970 [Work and work environment at Follafoss pulp‐mill and Ranheim paper mill 1920–1970]. (Trondheim, Norway: Department of History, University of Trondheim, 1994). 525 pp. ISBN 82–7765–002–7.

Britta Lövgren, Hemarbete som politik [Housework as politics. Discussions on housework in Sweden in the 1930s and the 1940s and the establishing of The Home Research Institute (Hemmenes Forskningsinstitut)]. (Stockholm: Almqvist &; Wiksell International, 1993). 232 pp. ISBN 91–22–01556–6.

Sidsel Eriksen, Sester Silfverbergs sorger [Sister Silfverberg's sorrows. A story about how a Sunday‐school teacher became a temperance agitator and a feminist]. (Copenhagen: Spektrum, 1993). ISBN 87–7763–088–2.

Alexandra Ramsay, Huvudstadens hjärta. Filantropi och social förändring i Helsingfors: två fruentimmers föreninger 1848–1865 [The heart of the capital. Philanthropy and social change in Helsingfors ‐ two ladies’ societies 1848–1865]. (Helsingfors: Finska Vetenskaps‐Societeten‐Suomen Tiedeseura, 1993.) 183 pp. ISBN 951–653–248–9.

Elina Katainen (ed.), Kotomaan koko kuva. Kirjoituksia elokuvasta ja 1930‐luvun sosiaalikistoriasta [Full Portrait of the Homeland. Studies in Cinema and the Social History of the 1930s]. (Helsinki: Suomen Historiallinen Seura. Historiallinen Arkisto 100. Helsingin yliopiston talous‐ ja sosiaalihistorian laitos. Talous‐ ja sosiaalihistoriallisia tutkimuksia 2, 1993. 232 pp. ISBN 951–8915–68–7, ISSN 0073–2540.

Erik Tudeer, Det åländska folkets historia V:1 1920–1990 [The History of the Åland Islanders]. (Ekenäs:Ekenäs Tryckeri Aktiebolag, 1993). 287 pp. ISBN 952–9848–02–1.     

Motive forces behind the new social policy after 1870. Norway on the European scene∗

Ida Blom (ed.), Cappelens kvinnehistorie, vol. 1: urtid, oldtid, middelalder til ca. 1500, vol. 2: renessanse, reformasjon, revolusjon ca. 1500 til i dag, vol. 3: Asia og Afrika. Tredje verden (Women's history, vol. 1: prehistoric times, antiquity, the Middle Ages until 1500, vol. 2: renaissance, reformation, revolution from 1500 to now, vol. 3: Asia, Africa. The Third World). (Oslo: Cappelens forlag AS, 1992–1993), 448 pp., 638 pp., 351 pp. ISBN 82–02–14078–1.

Johan Söderberg, Civilisering, marknad och våld i Sverige 1750–1870. En regional analys (Civilization, market, and violence in Sweden 1750–1850. An analysis of regions). (Stockholm: Almqvist &; Wiksell International, 1993). 290 pp. ISBN 91–22–01543–4.

Jean‐Pierre Mousson‐Lestang, La Scandinavie et l'Europe de 1945 à nos jours (Presses universitaires de France 1990).     

Reviews

Bente Magnus: Krosshaugfunnet. Et fors?k på kronologisk og stilhistorisk plassering i 5. årh. (The Krosshaug find. An attempt at a chronological and stylistic placing within the 5th century). Stavanger Museums Skrifter 9. Stavanger 1975. 159 Pages, 68 Figs. English summary.     

The Peasant,His Land and Money: Land Transactions in Late Sixteenth-century East Bothnia

Ilkka Mäntylä, Suomalaisen juoppouden kasvu, Kustavilaisen kanden alkokolipolitiïkka [The Growth of Finnish Drunkenness, the Alcohol Policy of the Gustavian Era]. (Jyväskylä, 1995.)

Eeva‐Iüsa Lehtonen, Säätyläishuveista kansanhuveiksi, Kansanhuveista kansalaishuveiksi. Maaseudun yleishyödyllinen huvitoiminta 1800‐luvun alusta 1870‐luvun loppuun [From Upper‐Class to Popular Entertainments. From Popular to Public Entertainments. Fund‐raising Entertainments in Rural Finland During the 19th Century]. (Helsinki: Societas Historica Finlandiae, 1994).

Ilkka Liikanen, Fennomania ja kansa, Jonkkojärjestäytymisen läpimurto ja Suomalaisen puolueen synty [Fennomania and the People: The Breakthrough of Mass Organization and the Birth of the Finnish Party]. (Helsinki: SHS, 1995) Diss.

Mervi Kaarninen, Nykyajan tytöt, Koulutus, luokka ja sukupuoli 1920‐ja 1930‐ luvun Suomessa [Modern Girls. Education, Class and Gender in Finland in die 1920s and 1930s]. Bibliotheca historica 5 (Helsinki: Finnish Historical Society, 1995). 297 pp. ISBN 951–710–019–1.

Kerstin Smeds, Helsingfors‐Paris. Finländarna på vårldsutstallningama 1851–1900 [Helsinki‐Paris. Finland at die Universal Expositions 1851–1900]. Vammala. Skrifter utgivna av Svenska litteratursällskapet i Finland, nr. 598. 397 pp. ISBN 951–583–024–9.

Pekka Mervola, Kttja, kirjavampi, saanomalehti. Ulkoasukierre ja suamalaisten sanomalehtien ulkoasu 1771–1994 [The Appearance Spiral and die Outward Appearance of Newspapers in Finland 1771–1994]. Suomen historiallinen seura, Biblioteca Historica 1 (Vammala, 1995). 429 pp. ISBN 951–710–013–2.

Antti Kujala, Venäjän hallitus ja Suomen tvöväenliike 1899–1905 [The Russian Government and the Finnish Workers’ Movement 1899–1905]. Hist, tutk, 94 (Helsinki: Societas Historica Finlandiae, 1996). 459 pp. ISBN 951–710–024–8.

Jussi M. Hanhimäki, Rinnakkaiseloa patomassa. Yhdysvallat ja Paasikiven linja 1948–1956 [Containing Coexistence]. Bibliotheca historica 10 (Helsinki: Suomen Historiallinen Seura, 1996). 191 pp. [English summary].

Else Roesdahl and Preben Meulengracht S?renson, eds. The Waking of Angantyr. The Scandinavian past in European culture. Den nordiske fortid i europæisk kultur, Acta Jutlandica LXXI:l, Humanities Series 70 (Aarhus, 1996). 229 pp. ISBN 87–7288–435–5.

Nils Arne S?renson, ed. European Identities. Cultural Diversity and Integration in Europe Since 1700, (Odense University Press, 1995). 269 pp. ISBN 87–7492–976–3.

Atle Thowsen, Handelsflåten i krig 1939–1945. Nortraship: Profitt og patriotisme, vol. 1 (Gröndahl og Dreyers Forlag, Oslo, 1992). 494 pp., ISBN 82–404–1895–6.     

Reviews

Gro Mandt Larsen: Bergbilder i Hordaland. En unders?kelse av bildenes sam‐mensetning, deres naturmilj? og kulturmilj? (Rock pictures in Hordaland. An analysis of the composition of the pictures and of their ecological and cultural background). Årbok for Universitetet i Bergen. Hum. Serie 1970, No. 2. Bergen 1972. 158 pp. 73 Pl. 6 Maps. English summary     

Book reviews

Robert Rinehart (ed.), Finland and the United States. Diplomatic Relations Through Seventy Years (Washington DC: 1993). Institute for the Study of Diplomacy, Georgetown University, 141 pp. ISBN 0–934742–63–4. USD 12.00.

Karl Molin, Omstridd neutralitet. Experternas kritik av svensk utrikespolitik 1948–1950 (Disputed neutrality. The experts’ criticism of Swedish foreign policy, 1948— 1950). (Stockholm: Tiden, 1991). 109 pp. ISBN 91–550–3808–5. SKR 150.00

Anders Berge, Flyktingpolitik i stormakts skugga. Sverige og de sovjetryska flyktingarna under andra världskriget (Refugee policies in the shadow of a great power. Sweden and the Soviet Russian refugees during World War II). Uppsala Multiethnic Papers 26. (Centre for Multiethnic Research, Uppsala University, Uppsala, 1992). III pp. ISBN 91–86624–07–5.

Már Jónsson, Blóoskömm á Íslandi 1270–1870 (Incest in Iceland, 1270–1870). (Reykjavík: Háskóli Íslands, Háskólaútgáfan, 1993). 311 pp. ISBN 9979–54–048–6.

Michael Bregnsbo, Gejstlighedens syn på sam fund og ?vrigked 1775–1800, belyst ved trykte pradikener og taler (The attitudes of the clergy to society and authorities 1775–1800, revealed by printed sermons and speeches). (Copenhagen: Den danske historiske Forening, 1992). 160+124 pp. ISBN 87–87462–31–1.

Pentti Laasonen &; Johannes Wallmann (eds), Der Pietismus in seiner europäischen und aussereuropäischen Ausstrahlung (Pietism in its European and extra‐european radiation) Suomen kirkkohistoriallisen seuran, toimituksia 157/ Veröffentlichungen der finnischen Gesellschaft für Kirchengeschichte, 157 (Helsinki, 1992). 240 pp. ISBN 951–9021–87–6.

Ole Feldbaek (ed.), Dansk Identitetshistorie (History of the Danish national identity), vols 1–4. (Copenhagen: C.A. Reitzel, 1991–92) 424 pp., 468 pp., 673 pp., 589 pp. ISBN 87–7421–696–1, DKR 1400 (all volumes). Summaries in English in vol. 4.

Conny Blom, Tiggare, tidstjuvar, lättingar och landstiykare. Studier αν attityder och vär‐deringar i skrån, stadgar,, ordningar och lagförslag gällande den of fentlia vården 1533–1664. (Lund: Lund University Press, 1992.) 271 pp.